Anmeldelser

Af Dennis Jørgensen – tækkemand.

Jeg har her til aften inviteret hele vennelisten til at like Aasløkke Kro – Jeg ved godt mange ikke rigtigt kommer forbi, men alligevel – likes på firmasider på facebook hjælper med at nå ud til folk. Hvis man bor i nærheden, vil menukortet poppe op på ens Facebookvæg.

I start Juni var jeg forbi aasløkke kro, i arbejdserinde, og mødte Benedikte Kühn.
Hun overtog den 1 juni i år.

Min første tanke var: endnu en kjøvenhavner der skal prøve lykken..
Men jeg blev klogere.
Under mit besøg var hun igang med noget fars, og jeg som ikke kan lave med, spurgte, hvad skal du lave? Jeg mener svaret var forloren hare, eller sådanne noget. Det skulle jo laves i god tid, så det kunne trække inden tilberedningen?

Måden hun forklarede det på, og med de planer hun omtalte for den lille kro, blev sagt med så stor entusiasme at jeg overvejede at droppe stråtagsbranchen og blive krofatter!

Efter nogen tid, hvor jeg ikke kunne glemme det møde, havde jeg fødselsdag. Jeg tænkte, nå, skal vi se hvordan maden er på den kro.
Min skuffelse kunne ikke beskrives da jeg så menukortet.. Jeg skulle på min 39 års fødselsdag spise kylling.. Coq au vin. Fint ord, men kylling…
Nu havde jeg inviteret min kone og datter, så kunne ikke rigtig trække planen tilbage.

Vi ankommer til en storsmilende Benedikte og får et bord.
Tror nok vi fik lidt forret, og dessert også, men kan absolut ikke huske hvad. Jeg har nok været en anelse utilfreds med udsigten til at spise kylling på min fødselsdag.

Men den kylling……. Den var tilberedt på en måde så når man tog kniv og gaffel i hånden, så hoppede knogler fra det lår der var på min tallerken selv ud af kødet og hen på tallerkenkanten.
Det er måske en anelse overdrevet beskrevet, men det er den møreste kylling jeg til DD. har fået.
Og smagen, arhmen for fanden da, det er pinligt at slikke tallerkenen ren, og da der var andre gæster, tænkte jeg at det nok var en anelse upassende, hvis jeg gjorde det.
Vi spiste alle op, og kunne ikke rokke med ørene!

På hjemturen blev hele familien enige om, at det hvertfald ikke var sidste gang vi besøgte Aasløkke kro.

Vi har været der nogle gange siden, med forskellige slags mad, og har aldrig haft det mindste at udsætte på mad, betjening, eller pris. Mht prisen har jeg givet Benedikte en mindre skideballe, da prisen er i mine øjne ret lav, for den kvalitet mad.
Selv et selskab på min kones fødselsdag, var alle tilfredse, selv min svigermor, som nu ellers nok synes er svær at gøre tilpas!

Min lille familie har spist rigtig mange steder rundt omkring i Odsherred, vi har i denne dejlige del af landet rigtig mange spisesteder, og som alle andre steder, af svingende kvalitet.
Der er intet nedladende i det med svingende kvalitet, der er bare forskel på pizzaria’er og Dragsholm slot eksempelvis.
Jeg er blevet for gammel til ”spis hvad du kan for 99,- buffet’er” pizzaer, burger, og hvad man ellers benyttede mest, når ungerne var små.
Jeg vil gerne have et ordentligt solidt måltid, der ligger tungt, længe efter det er indtaget.
At det så smager himmelsk og bliver lavet, samt serveret med stor entusiasme, gør jo bestemt ikke noget.

Benedikte har jo ikke haft kroen længe, og har haft travlt med reparationer, bl, strøm og kloak har drillet, da det ikke har været opdateret i mange år.
Så er der lidt med taget, der skal pusles lidt om, og det bliver i Januar har jeg aftale om – og der kommer formentlig rigtig meget mere vedligeholdelse og opgradering til i den kommende tid, hvis alle Benediktes planer for kroen skal lykkedes.

Jeg har de sidste dage gået og tænkt på hvordan jeg kunne hjælpe hende, og hun har stillet lidt spørgsmål der indikerede at hun gerne ville have en anelse hjælp – det er det jeg forsøger nu.
Jeg har også indgået en aftale med Benedikte, om at alle der kan fortælle hende navnet på den tækkemand hun har aftale med, får 10% rabat på maden – dog gælder det ikke drikkevare. Tilbuddet gælder året ud, og hele Januar måned 2019

Nå nå, tænker du nok nu, der er alligevel utroligt hvad han vil gøre for en ny kunde. Dertil kan jeg kun svare, t Benedikte er for mig ubetydelig som kunde – med mindre hun vælger at bygge til, så er det fremtidige arbejde på Aasløkke kro, ikke noget jeg behøver, jeg gør det her helt frivilligt, da hun må og skal bestå som spisested her i Odsherred.

I morgen fredag, har min kone forladt mig, så skal selv lave aftensmad… SOM OM!
Jeg skal op til Benedikte og spise fisk!

I den forbindelse har jeg ved Sidinge Gårdbutik og Frugtplantage fået lavet en kurv med vare produceret i Odsherred.
Odsherred producere også vin! Det kom lidt bag på mig, men der produceres ret mange ting heroppe. En del vidste jeg godt,men den med vinen kom lidt bag på mig?
Måske jeg kan hjælpe lokale virksomheder til et mersalg, måske ikke, men Benedikte vil få kendskab til flere produkter, og den er jeg meget spændt på at præsentere for hende.

God mad bliver jo altid en anelse bedre, med lokale råvare, når man er født i Odsherred

Aasløkke kro pakker også maden til afhentning hvis man hellere vil det. De har veganerdag, åbent om mandagen når man kommer træt hjem efter første arbejdsdag efter en weekend, ret gode tilkørselsforhold, i betragtning af den ligger på Odden, men rute 21 gør det nemt.
Mangler man en hurtig julegave, eksempelvis til et ældre familiemedlem, du ved, den type der bare har alt og intet ønsker sig, så kan man lave et gavekort!

Fik jeg skrevet at jeg anbefaler Aasløkke kro?